Kolonihavehuse bliver i de større byer ofte konverteret til helårsboliger, og det er tydeligt at flere mennesker tiltrækkes af denne boform. Herunder vises et skitseforslag til forbedring og udvidelse af et helårskolonihavehus. Bygherren ønskede at udnytte muligheden for at bygge til, da bebyggelseprocenten tillod dette. Samtidigt var der en del begrænsninger i lokalplanen, der havde indflydelse på udformningen. Kolonihavehuset er et træhus fra 60’erne, der har fået en tilbygning før. Udvidelsen er en yderligere knopskydning, der bygger videre på det eksisterende hus, og dennes karakter. Her passer det godt til huset og områdets karakter af selvbyg og tidligere kolonihavehuse.