Tønder Rådhus

Dette er et projekt for en tilbygning til Tønder rådhus. Udarbejdet i samarbejde med Arkitekt, Henrik Boes Brølling.

Huset er en addition til det eksisterende rådhus, der med sin placering er den naturlige “åbne” del, der henvender sig direkte til byen, med en central og smuk placering ved Vidåen. Tilbygningen er et hus, der skal indeholde en del kontorer og bliver den fysiske kerne i byens administration.

perspektiv af Tønder rådhus

Indledning 

Huset er enkelt, fritstående og bygget i tegl. Huset føjer sig til Tønder på kanten af byen, med Amts­huset, Bachmanns vandmølle og Museum Sønderjylland som markante naboer. Der er udsigt over marsklandskabet og Vidåen. Det er en særlig placering i overgangen mellem by og land. Huset bliver en naturlig del af Tønder og fremstår ven­ligt, robust og i tråd med byen og landskabet. Huset er respektfuldt, åbent, med venlige rum både inde og udenfor huset. Husets størrelse og materialitet sikrer en samklang med den eksisterende by og bygningsmasse. Et hus det er godt at være i, og et værdigt hus til en by med en hel særlig beliggenhed.

perspektiv af Tønder rådhus
perspektivtegning af Tønder Rådhus
perspektiv af Tønder rådhus, interiør

Husets Konstruktion

Statik 

Huset bæres i facaden og af elementerne i kernen. (dette er med til at sikre fleksibilitet i planløsnin­gen). Facaden består af en bagmur i beton, og en skalmur i mursten. Ker­nerne udføres i beton, sikrer stivheden og optag­er lodrette og vandrette laster. Kontorerne inddeles af lette vægge. Tilbygningen er fritstående bygning hvilket betyder at brugen af det nuværende rådhus generes mindst muligt i forbindelse med byggeriet. 

Materialitet 

Huset bygges som et kvalitetshus med en robust byggeteknik. Huset har få afstemte ma­terialer. En facade i tegl, med lyse, matte vindues­rammer i metal. De ind­vendige rum holdes lyse og med god akustik for et behageligt miljø. Kvalietet i udførelsen og i de valgte materialer.

perspektiv af Tønder rådhus overgang mellem ny og gammel bygning
snit af Tønder rådhus
etageplan Tønder rådhus
stueplan Tønder Rådhus
Planer, Tønder rådhus
Plan af Tønder rådhus, eksisterende hus og tilbygning
situationsplan af Tønder rådhus

Placering 

Huset er fritstående, og giver plads til begrønning omkring sig. Huset bygges i tegl. Det fremstår som en sluttet kube, med en forbindelse til rådhuset via en gang med glas på hver side. 

Tilbygningen er placeret mod syd, hvilket betyder at den vil tage lys fra det nuværene rådhus. Dette lystab minimeres ved at begrænse husets “fodaftryk”. Huset “drejes”, således at det følger grundens afrænsning på en naturlig måde og skaber luft mellem sig selv og det nuværende rådhus. 

Indgang  

Hovedindgangen bevares og det nuværende rådhus bevarer sin førsteplads i hierarkiet mellem de to huse. Det er muligt for ansatte at ankomme til tilbygningen udefra via gangen mellem de to huse. For de ansatte, der arbejder i det nye hus og parkerer på det nye p-areal, vil dette være en naturlig indgang. Indgange. Hovedindgangen bevarer sin nuværende plads 

Indgange – hovedindgangen bevarer sin nuværende plads
det grønne
Udsyn fra det eksisterende kontorer og lysindfald bevares

Husets rum 

Rummene er lyse og venlige. De enkelte elementer er med til at skabe variation og understøtte fleksibiliteten i indretningen. “Kernen” med trappe, elevator, redning­strappe og toiletter, er opløst, så der er gennemgang og gennem kig. Alle steder i huset får lys fra flere sider og mulighed for indirekte, reflekteret blødt lys. Der er en god forbindelse til det grønne. Fra de generøse vinduer er der udsigt over landskabet og Tønders røde tegltage. Der er lukkede kontorer med arbejdsro, såvel som mere åbne rum til møde og uformelle samtaler. Indretningen understøtter en god tilgængelighed. En overskuelig planløsning gør det nemt at færdes i huset, også for mennesker der ikke har sin daglige gang på rådhuset. 

planens elementer
Planens elementer muliggør flere måder at bevæge sig rundt i huset. De skaber rum for møder, samtaler af uformel karakter.
Planen er fleksibel
udsigter fra tilbygningen
Udsigter
gode lysforhold

Kantine 

Kantinen bevarer sin nuværende position, men udvides ved at inddrage de tilstødende kontorer og skabe en mere luftig og indbydende forbindelse til forhallen. Ankomsten til kantinen vil på denne måde være mere naturlig, og også indbyde besøgende borgere til at tage en kop kaffe. Dette er også med til aktivere forhallen, der idag har et lidt inaktivt hjørne mod byrådssalen/kantinen. Forhallen bevares som et rummeligt og indbydende ankomstområde. En ny møbleringsplan vil gøre forhallen mere velegnet til udstillinger og aktiviteter henvendt til borgerne. 

Bæredygtighed 

Huset indeholder forskel­lige bæredygtighedstiltag. For at undgå overophed­ning benyttes en effektiv ydre solafskærmning. Designet muliggør naturlig ventilation. Både for uaf­hængighed af mekanisk ventilation, men også for et bedre indeklima. Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder føler at han/hun har mulighed for at ændre på varmen og luften sit arbejdsmiljø. Eksernpelvis ved at kunne åbne vinduet på sit kontor ! Huset er et energieffektivt hus, men ikke hermetisk lukket. 

Energi 

Det er oplagt at bygge et hus, der er energibe­sparende, og om muligt selvforsynende. Husets kerner bidrager med ter­misk masse, der stabilis­erer temperaturen i huset. Mulighed for jordvarme undersøges. Det ikke forslagsstillerens indtryk at en investering i solcelleanlæg vil have en løbetid, der vil kunne svare sig, eftersom effektiviteten på solceller stadig ikke står mål med etableringen. Samtidigt er teknologien i en udvikling, der effektivt betyder at solcelle anlæg forældes meget hurtigt. En smidigere løsning, der vil være overladt til bygher­rens diskretion, er at bruge den del af summen, der kunne være brugt på solceller, på at investere i vindmøllestrøm. Dette vil ikke have en effekt på husets udtryk, men være en langt mere effektiv udnyttelse af de midler der investeres i grøn energi. Dette bør naturligvis un­dersøges nærmere. Designet og konstruk­tionen tager højde for og giver plads til at relevante bæredygtige løsninger kan implementeres. 

Brand 

Huset er designet med gode og rummelige flugt­veje med direkte adgang til det fri. 

Tilgængelighed 

Huset er dimensioneret for god tilgængelighed, med niveaufri adgang til det nuværende rådhus og ele­vator for gangbesværede.